Velkommen til Blodtyper

Velkommen til et lille site, der gerne vil fortælle lidt om blod & blodtyperne.

Normalt er det vigtigste ved at kende sin blodtype, at man får det rigtige blod i forbindelse med en blodtransfusion. Får man det forkerte blod, kan det få fatale konsekvenser. Så det kan anbefales, at man kender sin blodtype, det er helt sikkert.

Hér beskriver også lidt mere om følgende emner (læg dog mærke til, at vi er i færd med at skrive om emnerne, så hele materialet er færdigt endnu):
Hvad er blod?
Blod er en lidt klæbrig blanding af vædske og celler. Cellerne bærer ilten rundt i kroppen og bekæmper sygdomme. Vædsken bærer næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsstoffer.

Blod indeholder tre slags celler - røde, hvide og blodplader. De ligger og flyder i en vædske som kaldes plasma. Plasmaen er gullig i det. De hvide blodceller (også kaldet blodlegemer) finder og dræber bakterier og de tager sig også af de døde celler, som de støder på. De røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne til resten af kroppen. Se mere om blodceller længere nede.

En enkelt dråbe blod indeholder ca. 5 millioner røde blodceller, 7000 hvide blodceller og en ½ million blodplader. Derudover indeholder en dråbe bold vand, sukker, salt, hormoner, vitaminer, proteiner og fedt.

Voksne har mellem 4 og 6 liter blod i kroppen. En nyfødt baby har kun ca. en kopfuld.

Hvad adskiller blodtyperne?
De forskellige blodtyper har hver for sig et særligt antigen i overfladen af det røde blodlegeme. Det er dét, der bestemmer hvilken blodtype, man har. Mennesket har over 300 forskellige blodtypeantigenter fordelt på 26 forskellige blodtypesystemer.

Blodtyper og klassificeringen
Der er fire hovedtyper af blod, kaldet blodgrupper. Din blodgruppe bestemmer, hvem du kan give blod til (kilde: Penny Smith):

Blodgruppe A: Folk med blodgruppe A kan kun give blod til folk med blodgruppe A eller AB.

Blodgruppe O: Folk med blodgruppe O kan give blod til stort set alle andre.

Blodgruppe AB: Folk med blodgruppe AB kan kun give blod til andre med blodgruppe AB.

Blodgruppe B: Folk med blodgruppe B kan kun give blod til folk med blodgruppe B eller AB.

ABO-systemet er det vigtigste blodtypesystem i forbindelse med menneskelig blodtransfusion (O'et i ABO-systemet kaldes ofte for 0 (nul)). Ved siden af dette blodsystem findes og Rhesus blodtypesystemet. Fordelingen af de forskellige blodtyper varierer fra land til land. I Danmark skulle det således ud:

O+ (35%) B+ (8%) O- (6%) B- (2%)
A+ (37%) AB+ (4%) A- (7%) AB- (1%)
Bloddonation og transfusion
En ud af ti hospitalspatienter har brug for at få ekstra blod, så hospitalerne har brug for at have en "blodbank" med blod givet af bloddonorer.

Jo mere almindelig en blodtype man har, jo mere har blodbankerne brug for blodet.

Forkert blodtransfusion kan have dødelige følger, og det er derfor meget vigtigt, at blodtypen er kendt inden man påbegynder en blodtransfusion.

Mere om blodceller
Blodceller udgør næsten ½-delen af alle kroppens celler. Hvert sekund danner kroppen 3 millioner nye celler. De fleste dannes i knoglemarven. Knoglemarven er en gele-agtig substans inde i de store knogler.

De røde blodceller er de mest almindelige. De er runde og er er lidt dybere i midten, som en flad skål. De er gummiagtige og kan klemme sig gennem små åbninger. Det slider dog på dem, og til sidst bliver de faktisk slidt op.

Inden i blodcellen er der er rødt protein. Det protein kaldet hæmoglobin, og det er det protein som kan binde ilt til sig og transportere ilten rundt i kroppen.

De hvide blodceller findes der mange forskellige af. De hjælper kroppen mod fremmede genstande - fremmedlegemer. Nogle af de hvide blodceller kryber langs blodkarrenes vægge og æder bakterier. Andre af de hvide blodlegemer kan lave kemiske stoffer, som dræber bakterier.

Blodplader er små cellestykker som hjælper blodet med at størkne (størkning kaldes også koagulation). Pladerne samler sig når der sker et brud på blodkarrene. De får lange "stilke" der hjælper dem med at "klistre sammen".

Tykt og tyndt blod
Færdes man i bjergene hvor der er tynd luft, kommer der flere røde blodlegemer i blodet. Det sker fordi kroppen har brug for at få transporteret mere blod rundt i kroppen.

Kulturelle overbevisning omkring blodtyper
I Japan er det almindeligt at tro, at ABO blodtypen fortæller meget om personligheden og hvordan man interagerer med andre. Holdbarheden er afvist af den videnskabelige verden, men den japanske opfattelse har haft en vis indflydelse i Kina og Sydkorea.

En amerikansk forfatter har påstået, at en diæt baseret på sin blodtype er hensigtsmæssig, men det virker ikke som om teorien har fundet nogen særlig opbakning i videnskabelige kredse.

Skriv til os
Du er meget velkommen til at sende relevante links. Vi vil altid markere, hvis et link et sponsoreret og altid sortere de links fra, som vi ikke bryder os om af den ene eller anden grund. Skriv til info@blodtyper.dk